Samling af UWR Connect
UWR Systemet opbygges, så der startes med UWR Connect moduler. Bedst nedstrøms.
UWR Connect moduler samles først i bredde og derefter i højde i henhold til størrelsen på bassinet. UWR Connect skal samles i hvert lag som en enhed. Inden der forsættes med UWR Pipe tilføres alle UWR Cover, UWR Connectring og UWR Pin Lock i UWR Connect modulerne.
UWR Connect samles med en UWR Connectring imellem modulerne og fastlåses med Pin Lock låsekile både i top og bund. I UWR Connect isættes UWR Cover (dæksler) i de huller, som ikke skal anvendes.
Det anbefales at samle UWR Connect modulerne på en ren flade inden de hejses ned i udgravningen.
Ved brug af UWR Connect moduler inde i bassinet eller modsat hvor man er startet, bruges UWR Connectring Repair til den vertikale samling.
Gummiringen DN 500 imellem de 2 moduler vendes således at begge ringe vender den samme vej. UWR Connectring Repair presses igennem 2 moduler, så der er lige meget fæstnelse i hvert modul. Man kan tilpasse en plade som lægges ovenpå UWR Connectring Repair som gør det nemmer at presse UWR Connectring Repair igennem de 2 ringe.
Samling af UWR Pipe
Inden isætning af UWR Pipe, som er gennemløbs og opsamlingsmodulet, skal man sikre bærelaget med korrekt komprimering af ubundne grus materialer, jvf. Dansk Standard for opbygning af bærelag i vejbelægninger.
Siderne og bunden på UWR Connect modulerne skal komprimeres op med materialer, således at det danner et modhold, hvorefter UWR Pipe installeres.
Ved opbygning af komprimerede materialer til overkant af modulerne, hvor enhederne er låst med Pin Lock, kan man begynde at montere gennemløbsmodulerne UWR Pipe.
Det anbefales at forsamle 3 stk UWR Pipe moduler inden installering i udgravningen.
Spørg UWR til råds for praktisk håndtering.
Forsamlede UWR pipe 906 2,1. (3 stk. UWR Pipe moduler) kan bestilles.
Samling og installering af System
Som hovedregel installeres anlægget med ”studsende” fra UWR Pipemodulet i vandets strømningsretning.
Når UWR Systemet, dvs. UWR Pipe og UWR Connect er færdigmonteret, sikres alle enheder med UWR Pin Lock låsekiler.
Pinlock sikrer, at Pipemodulerne ikke forskydes i forhold til hinanden og dermed flugter både horisontalt og vertikalt. Modulerne skal monteres, så de præcist følger hinanden.
Den høje præcision i modulerne kræver, at installationen udføres omhyggeligt. På alle udvendige sider anbefales det at anvende S-Lock, så siderne ikke skrider ud, når der fyldes sand omkring magasinet. PinLock skal altid monteres.
Det er vigtigt, at man komprimerer siderne i hver sektion og sikrer en kompression på min. 98 værdi proctor eller i henhold til regler for vejbefæstigelser.
Ved installation og samling skal man bruge godkendt siliconeolie-spray eller glidemiddel såsom pasta, sæbeemulsion eller anden cremet konsistens til gummipakningerne.
Ved installering skal alle sammenkoblinger være 100 % rene for snavs, grus mv. og følge grundlaget for udførelse af afløbsanlæg.
Ved horisontal installering af UWR Cover Pipe skal der altid anvendes betonkegle omkring røret. Det er vigtigt at UWR Cover og andet indføringsrør sidder fast. CoverPipe 425 anbefales til inspektionsrør.
Styrken/hårdheden har betydning for slagstyrken for alle plastprodukter hvorfor der skal udvises forsigtighed/omtanke ved håndtering af UWR-produkterne.
Det anbefales kun at udpakke det antal moduler som forventes installeret samme dag, dette gør sig især gældende ved regn- og frostvejr.
Installering skal følge de lovmæssige krav for installering af afløbsanlæg/faskiner, dette indbefatter bl.a lovmæssig uddannelse.